Birgitte Jørgensen

Birgitte Jørgensen, stifter og indehaver af Bijodan siden 2008.

Jeg elsker at opbygge kunderelationer og har mange års erfaring i helsekostbranchen samt et rigtig godt netværk. Min passion og karriere som salgskonsulent er efterhånden blevet til en lang fortælling:

  • 2 år som salgskonsulent hos Klædekompagniet
  • I 2 år var jeg hos Serco, som skulle starte en ny styrke op, der skulle drive Matas
  • I 8 år arbejdede jeg hos Maridan, en konsulentvirksomhed der repræsenterede udvalgte mærkevarer til helsekostbranchen. Her var jeg sælger i Matas og helsekostbutikker.
  • I 2008 stiftede jeg Bijodan, hvor jeg til at starte med at besøgte Matas og helsekostbutikker, hvorefter virksomheden har udviklet sig til også at omfatte besøg og salg i Sportigan og livsstilsbutikker. Vi er stadig i rivende udvikling og er altid på udkig efter nye tendenser og retninger at bevæge os i.

Jeg bor i Holbæk, er gift og har to dejlige drenge. Min fritid bliver gerne brugt på min mand og børn samt gode nære venner. Jeg nyder at være på vandet i vores båd om sommeren eller at tage på en skitur til Østrig til jul. En af mine store interesser er at lave Decoupage – det nyder jeg at fordybe mig i. Jeg holder også meget af mine løbe- og gåture for at holde kroppen sund og i form.

Anne Hansen

Anne Hansen, konsulent på Sjælland.

I mit arbejde møder jeg mange dejlige mennesker og opbygger nye gode relationer – jeg har altid et smil på læben.

  • Jeg er uddannet i tøjbranchen og inden for sundhedssektoren
  • De sidste 7 år har jeg været butikschef i Sahva i Roskilde, hvor jeg primært beskæftigede mig med brystopererede kvinder.
  • Med stor glæde og fornøjelse arbejder jeg nu i Bijodan

Jeg bor på Midtsjælland i hus sammen med min søn. I min fritid  elsker jeg at være i min have, gå lange ture med min hund, tage ud at spille golf og på køligere dage dyrker jeg yoga. Jeg nyder at være sammen med familie og venner gerne kombineret med lækkert mad.

Tina Juulsgaard

Tina Juulsgaard, konsulent i midt og nordjylland. 

God kundeservice og tilfredse kunder er det vigtigste for mig. Jeg vil gøre mit yderste for at hjælpe mine kunder.Jeg er uddannet i Matas, Århus i 1988. 

  • Min mand og jeg flyttede til Sjælland 1994, hvor jeg arbejdede i Matas på strøget i København.
  • Efter endt barsel i 1995, kom jeg til Matas i Frederiksværk.
  • Vi flyttede tilbage til Århus i 1999 og i 2000 fik vi endnu et barn.
  • I 2001 åbnede jeg min egen Matas butik i Skejby. Den havde jeg i 15 år, hvorefter jeg valgte at sælge min butik til Matas A/S
  • Nu glæder jeg mig til at møde alle de søde mennesker ude i butikkerne og servicere dem med nogle fantastiske produkter.

Jeg bor i Lystrup ved Århus sammen med min mand, vores yngste pige på 17, hund og kat.
Det er vigtigt for mig at leve et aktivt liv med løbe- og gåture.
Vi elsker at rejse og helst til varmen, men når Danmark er dejligst kører vi så ofte som muligt ture på vores motorcykel alene eller sammen med gode venner.
Jeg elsker at være kreativ med strik, sy og hækling.